Åbne Atelierer 2025. Min udstilling hed Café Oblivion -
Caféen er placeret et sted i verdensrummet – for når livet ikke mere går på jorden, så går det måske videre i rummet.
Derude sælger den små erindringsbokse og -kapsler med feromoner, hallucinogener, lyde og fortællinger til at nyde på stedet.
Caféen har malerier med motiver fra jorden. Det er caféer i landskaber. De er erindringer fra det gode liv på jorden – de er minder om en anden tid og et andet sted med et socialt liv, der udfoldede sig med caféen som et samlingssted.
Erindringer er altid subjektive og selektive og indlejret i en epoke.
Erindringens gange er uransagelige og en smule ved siden af.
Caféens navn “OBLIVION” betyder glemsel.



Ingen kommentarer:
Send en kommentar