fredag den 4. september 2026

 Udstillingen TID * MULD * STJERNE vises frem til 10.1. på KunstCentre Silkeborg Bad

Lørdag 5.9. kl 14 viser vi rundt på udstillingen. Mit bidrag hedder "Café Oblivion". Caféen ligger i rummet efter det gik galt på jorden. Der er bardisk og måltider, på væggene er malerier med motiver fra livet på  planeten Jorden. 



”Hvordan skal vi komme ind i lokalet – der ligger kunstværker på gulvet ?”
Det spørgsmål får de ansatte på KunstCentret Silkeborg Bad jævnligt fra gæster, der gerne vil ind og se den aktuelle udstilling TID * MULD * STJERNE – men som ikke kan skræve over de tæpper med motiver af sommerfugle og insekter, der ligger spredt ud over gulvfladen.
Men faktisk er det meningen, at man skal træde på værkerne – for på den måde får man en hel håndgribelig oplevelse af, at alle de viste dyrearter faktisk er udrydningstruet – hvilket bliver illustreret ved, at tegningerne af dyrene ligeså stille bliver visket ud, efterhånden som tilstrækkeligt mange træder på dem.
Kunstneren er Karen Gabel Madsen, og hun vil, sammen med syv kunstnerkolleger, gerne vise, at vi skal passe godt på vores jord, mens vi stadig kan bevare den.
Du kan i øvrigt komme med på en omvisning i udstillingen TID * MULD * STJERNE sammen med alle kunstnerne på lørdag 5. sept. kl. 14.

 


onsdag den 2. september 2026


 Atelierhusene åbner for interesserede søndag 13. september 2026 mellem kl. 13 og 17. Adressen er Grønnemose Alle 21 A - 49. Alle er velkommen.

fredag den 29. maj 2026

                                       Memory of sounds - - Erindringslyde fra Café Oblivion

                                             gå på youtube og skriv Memory Café Oblivion

 

Tid * Muld * Stjerne udstillingen er inviteret til at vises på KunstCenter Silkeborg Bad 6.6.26 til 10.1.27.

 

Mit projekt er en installation med Café Oblivion. Rummet er større end i Asnæs, så der er 7 nye malerier ud af de 12, som jeg viser. 

OBLIVION BAR

 

Interiør med cafedisk, glasborde, stole og Malerier. Cafeen ligger i verdens-

rummet. For når det ikke gik på jorden,

så vil det nok gå i rummet. Den sælger

menuer med erindringsoplevelser.

Malerierne viser landskaber med

cafeen som samlingssted for det

gode og ubekymrede liv. Erindringer

er dog subjektive og indlejret i en tid.

“Uransagelige.”

“OBLIVION” betyder glemsel.

 

 

 

                     OBLIVION BAR

 

               Interior with cafe counter, glass tables,

               chairs and paintings. The cafe is

               situated in space. As it didn´t work

               out on Earth, it probably will in space. 

                It sells memory-experiences. 

                The paintings show the good life on 

                earth –  a carefree life, with the cafe

                as a gathering place. But memories

                are subjective and embedded in 

                an era. "They are inscrutable".                                    

 

Multiple Horizons 67


 




 

 

 

fredag den 17. april 2026

 A crack in everything; that´s how the light gets in        

Gennem deres medier og praksis åbner Bodil Brems, Marie Rømer West og Vibeke Glarbo op for oplevelsen af tilstande og erfaringer udenfor videnskabens og logikkens område.

A crack in everything - en sprække giver adgang til at se, at der udover erkendelse og logik – findes bare pletter, tilfældigheder og ikke-erkendte erfaringer.

Vores verden og samfund fungerer via love og regler, men derudover er der mulige tilstande og åbninger, som ikke kan forklares eller forstås i ord. Det er de grænseområder, kunstnerne forsøger at åbne adgang til.

Vi gør det for selv at blive klogere - og fordi der i kunst er et ønske om dialog, vil vi gerne dele ud af vores indsigter.

 Det er teksten til vores udstilling i Huset i Asnæs, Storegade 31, 4550 Asnæs. Daglig 13 - 17, mandag lukket. Sidste dag er 3.5.26 

Bodil Brems:

I mine malerier ser alt tisyneladende naturligt og genkendeligt ud. Man bliver usikker på al denne selvfølgelighed, opdager en tvivl - noget er lidt mærkeligt, forkert. Hvad er tingenes rette tilstand? Hvor findes denne sprække, hvor det sikre bliver et sted, hvor usikkerheden og muligheden kommer ind. Midt i den klart aflæselige virkelighed kan jeg ikke tro på det jeg ser. Vil nogen bilde mig noget ind?