tirsdag den 15. august 2023

På udstillingen Trækfugle på Kirsten Kjærs Museum hænger 5 malerier fra serien Papaver variabilis  side om side med 8 blomstermalerier af Kirsten Kjær.
Min begejstring for blomsterne ligner nok Kirsten Kjærs - selv om vi arbejder meget forskelligt - hendes billeder er meget enkle, mine er helt gennemmalede - vi har en dialog.
Kirsten Kjær har helt sikkert holdt meget af blomster. De var også en opmuntring for mig i Thy - så dejlige midt i alt det mørke.

En indbydelse til at deltage i SUBROSA - blomsten i nordisk samtidskunst inspirerede til serien Papaver variabilis. Udstillingen markerede 100 året for kvinders fik adgang til kunstakademiet i København. De måtte ikke deltage i samme undervisning som mændene og var ofte henvist til at male blomster.
Jeg besluttede mig for at lave en genmanipulation med en valmue som udgangspunkt. Et foto bearbejdes på computeren som en parallel til gartneren, der ændrer en virkelige blomst via en styret bestøvning.
De nye valmuer i ændrede former og farver bruges som forlæg til malerierne Papaver variabilis - de males på lærred - noget nyt er skabt og ingen planter berørt. 

Blomster af Kirsten Kjær og Bodil Brems

Blomster af Kirsten Kjær og Bodil Brems

Portræt - vind og træer - Thy med fjerne bjerge 1 og 2

Følfod - vind - portræt af Kirsten Kjær


Udstilling på Kirsten Kjærs Museum 8.5. - 24.9. 2023

Udstillingen Trækfugle er en del af Open Call i anledning af Kunsthistoriker Hanne Abildgaards Monografi Kirsten Kjær. Menneskemaler. 4 kunstnere vandt hver en udstilling på museet denne sommer.


“I sporet på Kirsten Kjær” Open Call efterår 2023

Kirsten Kjærs Museum udskrev i efteråret 2022 et Open Call. Blandt de indsendte forslag valgte museet fire kunstnere til at skabe udstillinger, der tager afsæt i Kirsten Kjærs liv og/ eller hendes ouvre - “I sporet på Kirsten Kjær”.
Lørdag 5. august er der fernisering på TRO PÅ DEM SELV ! af Mette Kit Jensen og Trækfugle af Bodil Brems.

15:00 15:20 15:40 16:00 16:30

Åbning af Open Call efterår 2023
Performance. Mette Kit Jensen laver performancen TRO PÅ DEM SELV ! Artist Talk. Bodil Brems fortæller om sin udstilling Trækfugle
Vin/vand

- 18:30 Tango i Koncertsalen. Tango DJ: Bodil Brems. Forestilling og dans

TRO PÅ DEM SELV ! af Mette Kit Jensen består af en ruminstallation samt en performance, der bliver fremført på åbningsdagen. Værket kredser om kvinder, som forlader hjemegnen, ikke stifter familie, men forsøger at sprænge sociale rammer og skabe sig nye muligheder.
Mette Kit Jensen skriver:

“Jeg tager udgangspunkt i min ugifte moster fra Nordjylland, som rejste til København og blev syerske hos Yves Saint Laurent på Strøget og i min egen rejse fra Københavns Vestegn til kunstakademiet i Hamburg og videre ud i verden.
Værket handler om adgang til - og aftryk i verden i forskellige årtier og relaterer sig således også til Kirsten Kjær, som - om nogen - dementerede enhver forventning om kvinders opførsel.

Installationen der består af skulpturer i form af kæmpestore træknapper og et par sko med tekster under såler- ne, samt en rekonstruktion af min mosters hjemmelavede tekstværk, samler sig i en oplæsnings-performance på åbningsdagen - som også involverer publikum i, at hjælpe den kvindelige kunstner med at holde balancen.” Udstillingen har modtaget støtte fra Statens Kunstfond. http://mettekitjensen.dk/

I maleriudstillingen Trækfugle mødes Bodil Brems med Kirsten Kjær gennem to temaer: Vinden i landskabet og blomsterne. Der vil indgå værker fra begge i udstillingen.
Bodil Brems skriver:
“Egnen har få og små blomster. De giver en umiddelbar glæde, en mildhed til det karrige landskab. De må have inspireret hende gennem opvæksten.

Vinden i Thy drejer træerne i uventede former - et vindens portræt - den er en følgesvend, et livsvilkår og ople- ves ofte som modvind. Den giver en sejhed, stædighed og energi, og præger mennesker, som den præger træer - måske bliver man afhængig af modstand.
Trækfugle flyver ud og vender tilbage - længes ud og længes tilbage - lærer modstanden, modvinden at kende, og bruger medvinden - Kirsten længtes ud og længtes tilbage – det vækker genklang”
https://bodilbrems.dk/

 
Thy med fjerne bjerge, 50 x 120 cm, Bodil Brems 2023  

At invitere via OPEN CALL er et nyt tiltag for Kirsten Kjærs Museum; etableret i kraft af en øget opmærksomhed om male- ren Kirsten Kjær. I juni 2023 nyudkom en forskningsbaserede monografi “KIRSTEN KJÆR. MENNESKEMALER”, der er skrevet af kunsthistoriker mag. art. Hanne Abildgaard, udgivet hos Strandberg Publishing og finansieret af 15. Juni Fonden. At den hidtil oversete maler Kirsten Kjær hermed indskrives i kunsthistorien er intet mindre end et kvantespring for både Kjær og hendes museum. Bogen er dog også et vægtigt bidrag til synliggørelsen af generationers oversete kvindelige kunstnere samt direkte anledning til det tematiske omdrejningspunkt: “I sporet på Kirsten Kjær”.                                                                    

Mette Kit Jensen 

mandag den 27. marts 2023

 

          Cafe og Vandfald         akryl på lærred 114 x 200 cm 1995       foto: Frida Gregersen                                                                        



                  Tidssammenfald 18 og       akryl på lærred 24 x 24 cm           foto: Finn Ørstrup

Ved Floden. Retrospektiv udstilling på Gammelgaard, Herlev 2022


  
         

Tidssammenfald 25 og Tidssammenfald 32  Læsøbileder: Lys og Landskab med træer  foto: Frida Gregersen

 

Dame med hund Linoleumssnit 1974                                         Fra Forstæderne Linoleumssnit 1974  

 

 

Fra Forstæderne og Speaker - Tidssammenfald 5 og 4   110 x 75 1996   foto: Frida Gregersen   


søndag den 26. marts 2023

Ved Floden - retrospektiv udstilling på Gammelgaard, Herlev 12. marts - 22. maj 2022

 


     Reflections. Mennesket betragter verden 23 malerier 30 x 40 cm  2006 -2022  foto Frida Gregersen

Ved Floden. Retrospektiv udstilling på Gammelgard, Herlev 12. marts - 22. maj 2022

                

                  International nationalromantik, komprimeret og Guldalder, komprimeret Ny Lade

                   Guldalder, komprimeret og Evige Mure - Flash Back Athens    foto Finn Ørstrup

mandag den 14. marts 2022

Retrospektiv udstilling på Kultur- og Kunstcenter Gammelgaard i Herlev 2022

De udstillede værker befinder sig i 3 bygninger, Hovedhuset, Gammel Lade og Ny Lade.

De tidligste værker befinder sig i hovedbygningen. Det er Linoleumsnit, Læsøbilleder og Tidssammenfald. 

Rækken af betragtende mennesker er malet 2006 - 2022  

Linoleumsnit 1974/75  


Min metode er at betragte omverdenen. Her er det vist med de tidligst udstillede grafiske arbejder fra 1973 - 75. De 6 linoleumsnit omhandler - det at betragte, at befinde sig et sted og en reaktion på at være i verden, en fremmedgjorthed, udelukkelse, undren.


Forholdet mellem virkelighed og illusion optager mig meget. Da omgivelserne opfattes ved hjælp af de sproglige og billedmæssige kundskaber, man har på et givet tidspunkt, må der livet igennem opstå forskellige billeder af samme sanseindtryk.

Ingen kan nå frem til et absolut sandt billede.

Da man ikke kan nøjes med sin erfaring, må man tage sine instinkter til hjælp. 

Kunst er for mig en syntese af erfaringer, instinkter, omgivelser og tid.

Metoden indebærer spørgsmålet: i hvor høj grad stemmer virkelighed og meddelelse overens?

Man møder en visuel forførelse, som efterfølgende må tolkes. 


Bodil Brems 1977


- Læsøbillederne er alle startet som en fascination - de flade vidder, som er land eller som er ved at blive land er tæt på en oprindelighed. Når stedet gør mest indtryk, tegner jeg - enkle nedkradsninger, en slags noter med en egen præcision. Horisont og kontrast er fastlagt. Det er svært senere at flytte på det. I atelieret fastholder jeg stemningen, bruger rygmarvsviden om farver, komposition - og maler til oplevelsen bliver synlig. Ikoner bliver som regel malet, efter at en skitse først er blevet gennemarbejdet i andre billeder. Den er en forenkling, en klar-gørelse. Guld eller sølv bruges som symbol på det ophøjede – Guds lys, ligesom i den traditionelle ikon, som repræsenterede den absolutte sandhed. Mine ikoner repræsenterer øjeblikket.


Tidssammenfald  Maleri og litografi 1995 - -


Tidssammenfald - at køre på motorvejen - - der indtræder en vis meditativ tilstand - koncentrationen gør at nuet fylder alt – og ganske roligt betragter jeg en by, som kører på et tog henover motorvejen. Sammenblandingen af muligheder er helt usandsynlig, og gåden løser sig sekunder senere. Denne opløsning og flyden af det velkendte ind i en ny tolkning blev ideen til tidssammenfald

Oplevelser og informationer fra verden fortolkes mere eller mindre opmærksomt. Billederne kombineres af forskellige motiver i collageform – og betragterens hjerne afkoder betydningerne. Enkeltdelene medbringer egenskaber som sted, størrelse, kontekst etc., bragt ind i andre rum forstyrres disse - - kollaps i fortolkning af omverdenen - kaos bliver synligt.


Den grafiske serie Tidssammenfald består af motiver, trykt ved siden af og ovenpå hinanden. Farverne er sort, blå og sølv. Bevæger man sig forbi billedet, brydes lyset i sølvet, som der er trykt med, og noget af billedet bliver et øjeblik usynligt - et udtryk for sammenfald. Sammenfaldet sker også via billedernes overlapning. Ved at bruge fotografier som materiale fastholdes yderligere en virkelighed, som vi antager er tæt på objektivitet. 


Under the Skin

Video produceret til udstillingen Content - the Handbag in Contemporary Art, Kulturhuset i Stockholm 2005, Borås Kunstmuseum og Sundswalls Museum 2006.


En kvinde åbner sin håndtaske, tager ting ud af den og lægger dem på et bord ved siden af. Tingene tager os med ud i samfundet, i bil, til ukendte steder, museer, butikker. Hun finder nøgler, kreditkort, billetter og blade med tilknytning til lokaliteter.

Håndtasken repræsenterer ofte det overfladiske, moden. Jeg tænker den som en hud, der dækker over hverdagens krav, store som små, tilfældigheder, banaliteter og de helt store potentialer, et hemmelighedsfuldt gemme. den rummer det private såvel som de åbenlyse nødvendigheders symboler, en metafor for livet.


I Gammel Lade vises Papaver variabilis fra 2000 og 2018

Der er produceret en plakat af et af de store malerier. Den kan købes på udstillingen.

På balkonen i denne bygning ses værker af Marie Römer West, som arbejder med planter på en helt anden måde.


Papaver variabilis

Koncept til SUBROSA. Blomsten i Nordisk samtidskunst. Charlottenborg, Södertälje Kunsthal og Amos Andersons Kunstmuseum 2000

samt Eco of flowers , vist 2018 på Janus, Vestjyllands Kunsthal og museum. Malerierne er ophængt blandet. 


Alle steder, hvor jorden vendes rundt, dukker valmuen op. Disse flader af rødt er en vældig oplevelse. På kronbladene bliver den røde meget intens, og noget køligere synes at opstå. Valmuens røde farve opleves som noget, der skiftevis breder sig og trækker sig sammen, og det gør den fascinerende. Den enkle form med kronblade og markeret midte og tydelige støvdragere gør valmuen til et klart symbol for blomst

Tidligere dyrkede man kun røde og hvide valmuer, så kom en orange og en køligt lyseblå  – valmue må revurderes: utallige variationer kan fremelskes – den er foranderlig – 


Unimaginable Imaginability. Som en parallel til gartneren, der bruger sin pensel til bestøvning, bearbejdes fotografiet af den blomstrende valmue på computer. Som følge af programmets lovmæssighed ændres noget ekstra ved blomsten ved hver ønsket ændring, hvilket også kan ske for gartneren. Blomsten er nu en variabilis – og kan males i sin ny udgave på lærred – noget virkeligt er blevet til noget tænkt og er igen kommet ind i virkeligheden. 

Echo of Flowers fra 2018 viser også dobbeltheden ved valmuen, som er den blomst jeg bruger som udgangspunkt, dens skønhed og dens farlighed, som skader mennesket via heroin og finansierer krige.


Bodil Brems 2022


Ny Lade rummer arbejder fra 2010 til 2018

I Ny Lade sparres jeg af Cecilia Westerberg, der arbejder med farve ud fra alkymistiske principper.



Guldalder, komprimeret

Koncept udviklet til udstillingen Bedlam. Normalitet og andre tvangstanker. Den Fries Bygning  2010 og KCCC Kunstcenter, Klaipeda, 2012. Det Ny Kastet, Thisted 2015.

Guldaldermalerne sagde: i malerier er landskaber uden fejl og mangler. De skal se ud, som de ser ud i himlen.” Alle malerier er indrammet - som man gjorde dengang. En tilsyneladende realistisk verden bliver ændret til en ide - virkelighed gennem modstridende  størrelsesforhold, uventede geografiske relationer, skel mellem billeddele, default faults. Flere landskaber kombineres, sidestilles, trænger ind i hinandens rum. man ved jo, de er der. - Malerierne er set gennem en ide-figur. Han er narren, en gladiator, et offer, den uskyldige vilde. Han skal genkalde den nysgerrighed, som fik de besøgende på Bethlam til at glo. Han skal erkendes og anerkendes og have sit eget land, som både er storslået, småt og fuldt af detaljer. Vi ser med hans blik, et koncentreret overblik med tjekkede fejl og mangler. Vi betragter vores virkelighed.


Ps: Hospital of Bethlehem er det første hospital for sindslidelser i London. Det blev berygtet og udtrykket for noget helt skørt kom ind i sproget - og er der stadig - bedlam -


Evige mure – livets port – flashback Athens

Projekt til Tegners Museum 2013. Malerier, prints og video

 

Som 14 årig fik Rudolph Tegner sit kald til kunstner ved mødet med Akropolis og ruinerne af Parthenon, jordens skønneste bygning. Han konfronterede sig med antikkens myter og formsprog og med sin egen tids stilarter. 

Modsvarende Tegners Livets Port vil jeg, af malerier, fotos og video, lave en Livets Port på en væg omkring en fiktiv åbning - om mødet mellem tidsaldre og kulturer.- nutidens Athen, med dens økonomiske ustabilitet, tilstrømning af illegale indvandrere, som sætter tiden i relief. En virkelighed kommer til syne i et sammenstød mellem det synlige og det usynlige. Begge aspekter anvendes som et konkret tema, inspireret af Rudolph Tegners liv og skulpturer. Mennesker i bevægelse -  videostumper  - - Evige Mure - som de står tilbage - - de klassiske huse - Akropolis med dens skønhed og uoverskuelige stakke af sten og levn fra fortiden - afspejlende ønsket om orden i kaos - en scene for muligheder, mennesker gebærder sig rundt i kaos, skaber deres systemer –



International nationalromantik, komprimeret. Fragment om et projekt, hvor virkeligheden skriver sig ind i det uvisse.

2017 Europati. Den lykkelige rejse, Kunstcenter Silkeborg Bad


Vi er i det post-nationale og post-kristne Europa, hvor landenes suverænitet formindskes og værdigrundlaget er i forandring. At tilhøre en enkelt nation er umoderne. Et fælles religiøst grundlag eller sprog er ligeledes uaktuel og måske uantagelig som selvdefinition. Man skal kunne gå i krig i fjerne lande af teoretiske årsager, humanitære, politiske eller for løn. En nationalfølelse der bygger på det enkelte folks sprog og kultur, og som vi har kendt den siden Herder (1744 - 1803), bliver promiskuøs. Europæerne skal identificere sig med andre og videre grupperinger eller principper: EU, NATO, FN, liberalisme eller menneskeretserklæringer. 

Jeg tilbyder et værdigrundlag, en malerisk definition, International nationalromantik, komprimeret. Den består af landskaber fra Europa som forsøger at mødes i et billede. “Madeira møder Bayern” eller “St. Andreasberg på Sjælland “. Stederne males ud af og ind i en grå flade.


Bodil Brems 2022