De udstillede værker befinder sig i 3 bygninger, Hovedhuset, Gammel Lade og Ny Lade.
De tidligste værker befinder sig i hovedbygningen. Det er Linoleumsnit, Læsøbilleder og Tidssammenfald.
Rækken af betragtende mennesker er malet 2006 - 2022
Linoleumsnit 1974/75
Min metode er at betragte omverdenen. Her er det vist med de tidligst udstillede grafiske arbejder fra 1973 - 75. De 6 linoleumsnit omhandler - det at betragte, at befinde sig et sted og en reaktion på at være i verden, en fremmedgjorthed, udelukkelse, undren.
Forholdet mellem virkelighed og illusion optager mig meget. Da omgivelserne opfattes ved hjælp af de sproglige og billedmæssige kundskaber, man har på et givet tidspunkt, må der livet igennem opstå forskellige billeder af samme sanseindtryk.
Ingen kan nå frem til et absolut sandt billede.
Da man ikke kan nøjes med sin erfaring, må man tage sine instinkter til hjælp.
Kunst er for mig en syntese af erfaringer, instinkter, omgivelser og tid.
Metoden indebærer spørgsmålet: i hvor høj grad stemmer virkelighed og meddelelse overens?
Man møder en visuel forførelse, som efterfølgende må tolkes.
Bodil Brems 1977
- Læsøbillederne er alle startet som en fascination - de flade vidder, som er land eller som er ved at blive land er tæt på en oprindelighed. Når stedet gør mest indtryk, tegner jeg - enkle nedkradsninger, en slags noter med en egen præcision. Horisont og kontrast er fastlagt. Det er svært senere at flytte på det. I atelieret fastholder jeg stemningen, bruger rygmarvsviden om farver, komposition - og maler til oplevelsen bliver synlig. Ikoner bliver som regel malet, efter at en skitse først er blevet gennemarbejdet i andre billeder. Den er en forenkling, en klar-gørelse. Guld eller sølv bruges som symbol på det ophøjede – Guds lys, ligesom i den traditionelle ikon, som repræsenterede den absolutte sandhed. Mine ikoner repræsenterer øjeblikket.
Tidssammenfald Maleri og litografi 1995 - -
Tidssammenfald - at køre på motorvejen - - der indtræder en vis meditativ tilstand - koncentrationen gør at nuet fylder alt – og ganske roligt betragter jeg en by, som kører på et tog henover motorvejen. Sammenblandingen af muligheder er helt usandsynlig, og gåden løser sig sekunder senere. Denne opløsning og flyden af det velkendte ind i en ny tolkning blev ideen til tidssammenfald.
Oplevelser og informationer fra verden fortolkes mere eller mindre opmærksomt. Billederne kombineres af forskellige motiver i collageform – og betragterens hjerne afkoder betydningerne. Enkeltdelene medbringer egenskaber som sted, størrelse, kontekst etc., bragt ind i andre rum forstyrres disse - - kollaps i fortolkning af omverdenen - kaos bliver synligt.
Den grafiske serie Tidssammenfald består af motiver, trykt ved siden af og ovenpå hinanden. Farverne er sort, blå og sølv. Bevæger man sig forbi billedet, brydes lyset i sølvet, som der er trykt med, og noget af billedet bliver et øjeblik usynligt - et udtryk for sammenfald. Sammenfaldet sker også via billedernes overlapning. Ved at bruge fotografier som materiale fastholdes yderligere en virkelighed, som vi antager er tæt på objektivitet.
Under the Skin
Video produceret til udstillingen Content - the Handbag in Contemporary Art, Kulturhuset i Stockholm 2005, Borås Kunstmuseum og Sundswalls Museum 2006.
En kvinde åbner sin håndtaske, tager ting ud af den og lægger dem på et bord ved siden af. Tingene tager os med ud i samfundet, i bil, til ukendte steder, museer, butikker. Hun finder nøgler, kreditkort, billetter og blade med tilknytning til lokaliteter.
Håndtasken repræsenterer ofte det overfladiske, moden. Jeg tænker den som en hud, der dækker over hverdagens krav, store som små, tilfældigheder, banaliteter og de helt store potentialer, et hemmelighedsfuldt gemme. den rummer det private såvel som de åbenlyse nødvendigheders symboler, en metafor for livet.
I Gammel Lade vises Papaver variabilis fra 2000 og 2018
Der er produceret en plakat af et af de store malerier. Den kan købes på udstillingen.
På balkonen i denne bygning ses værker af Marie Römer West, som arbejder med planter på en helt anden måde.
Papaver variabilis
Koncept til SUBROSA. Blomsten i Nordisk samtidskunst. Charlottenborg, Södertälje Kunsthal og Amos Andersons Kunstmuseum 2000
samt Eco of flowers , vist 2018 på Janus, Vestjyllands Kunsthal og museum. Malerierne er ophængt blandet.
Alle steder, hvor jorden vendes rundt, dukker valmuen op. Disse flader af rødt er en vældig oplevelse. På kronbladene bliver den røde meget intens, og noget køligere synes at opstå. Valmuens røde farve opleves som noget, der skiftevis breder sig og trækker sig sammen, og det gør den fascinerende. Den enkle form med kronblade og markeret midte og tydelige støvdragere gør valmuen til et klart symbol for blomst.
Tidligere dyrkede man kun røde og hvide valmuer, så kom en orange og en køligt lyseblå – valmue må revurderes: utallige variationer kan fremelskes – den er foranderlig –
Unimaginable Imaginability. Som en parallel til gartneren, der bruger sin pensel til bestøvning, bearbejdes fotografiet af den blomstrende valmue på computer. Som følge af programmets lovmæssighed ændres noget ekstra ved blomsten ved hver ønsket ændring, hvilket også kan ske for gartneren. Blomsten er nu en variabilis – og kan males i sin ny udgave på lærred – noget virkeligt er blevet til noget tænkt og er igen kommet ind i virkeligheden.
Echo of Flowers fra 2018 viser også dobbeltheden ved valmuen, som er den blomst jeg bruger som udgangspunkt, dens skønhed og dens farlighed, som skader mennesket via heroin og finansierer krige.
Bodil Brems 2022
Ny Lade rummer arbejder fra 2010 til 2018
I Ny Lade sparres jeg af Cecilia Westerberg, der arbejder med farve ud fra alkymistiske principper.
Guldalder, komprimeret.
Koncept udviklet til udstillingen Bedlam. Normalitet og andre tvangstanker. Den Fries Bygning 2010 og KCCC Kunstcenter, Klaipeda, 2012. Det Ny Kastet, Thisted 2015.
Guldaldermalerne sagde: i malerier er landskaber uden fejl og mangler. De skal se ud, som de ser ud i himlen.” Alle malerier er indrammet - som man gjorde dengang. En tilsyneladende realistisk verden bliver ændret til en ide - virkelighed gennem modstridende størrelsesforhold, uventede geografiske relationer, skel mellem billeddele, default faults. Flere landskaber kombineres, sidestilles, trænger ind i hinandens rum. man ved jo, de er der. - Malerierne er set gennem en ide-figur. Han er narren, en gladiator, et offer, den uskyldige vilde. Han skal genkalde den nysgerrighed, som fik de besøgende på Bethlam til at glo. Han skal erkendes og anerkendes og have sit eget land, som både er storslået, småt og fuldt af detaljer. Vi ser med hans blik, et koncentreret overblik med tjekkede fejl og mangler. Vi betragter vores virkelighed.
Ps: Hospital of Bethlehem er det første hospital for sindslidelser i London. Det blev berygtet og udtrykket for noget helt skørt kom ind i sproget - og er der stadig - bedlam -
Evige mure – livets port – flashback Athens
Projekt til Tegners Museum 2013. Malerier, prints og video
Som 14 årig fik Rudolph Tegner sit kald til kunstner ved mødet med Akropolis og ruinerne af Parthenon, jordens skønneste bygning. Han konfronterede sig med antikkens myter og formsprog og med sin egen tids stilarter.
Modsvarende Tegners Livets Port vil jeg, af malerier, fotos og video, lave en Livets Port på en væg omkring en fiktiv åbning - om mødet mellem tidsaldre og kulturer.- nutidens Athen, med dens økonomiske ustabilitet, tilstrømning af illegale indvandrere, som sætter tiden i relief. En virkelighed kommer til syne i et sammenstød mellem det synlige og det usynlige. Begge aspekter anvendes som et konkret tema, inspireret af Rudolph Tegners liv og skulpturer. Mennesker i bevægelse - videostumper - - Evige Mure - som de står tilbage - - de klassiske huse - Akropolis med dens skønhed og uoverskuelige stakke af sten og levn fra fortiden - afspejlende ønsket om orden i kaos - en scene for muligheder, mennesker gebærder sig rundt i kaos, skaber deres systemer –
International nationalromantik, komprimeret. Fragment om et projekt, hvor virkeligheden skriver sig ind i det uvisse.
2017 Europati. Den lykkelige rejse, Kunstcenter Silkeborg Bad
Vi er i det post-nationale og post-kristne Europa, hvor landenes suverænitet formindskes og værdigrundlaget er i forandring. At tilhøre en enkelt nation er umoderne. Et fælles religiøst grundlag eller sprog er ligeledes uaktuel og måske uantagelig som selvdefinition. Man skal kunne gå i krig i fjerne lande af teoretiske årsager, humanitære, politiske eller for løn. En nationalfølelse der bygger på det enkelte folks sprog og kultur, og som vi har kendt den siden Herder (1744 - 1803), bliver promiskuøs. Europæerne skal identificere sig med andre og videre grupperinger eller principper: EU, NATO, FN, liberalisme eller menneskeretserklæringer.
Jeg tilbyder et værdigrundlag, en malerisk definition, International nationalromantik, komprimeret. Den består af landskaber fra Europa som forsøger at mødes i et billede. “Madeira møder Bayern” eller “St. Andreasberg på Sjælland “. Stederne males ud af og ind i en grå flade.
Bodil Brems 2022
