torsdag den 15. december 2016

2016

For tiden maler jeg på temaet ECHO OF FLOWERS

Valmuens pragtfulde store blomster tiltrækker os. Mine valmuer er videreudviklet på computeren - de er en genmanipulation som forbliver virtuelle. Ved at male dem på lærred bringes de atter ind i verden men uden at berøre naturen. Blomsten skal vise dualismen “ den skal være så smuk at selvom blomsten ødelægges, ønsker man den” Med valmuens skønhed følger dens mørke side, opium, som udvindes af frøkapslen og som også bruges til ødelæggelse. Heroin og andre narkotika forfører mennesker, dræber sine ofre og financierer krige med en kraft, der er lige så stærk som blomstens skønhed.

The big flowers of the poppy attract us. My poppies are developed on the computer - a genetic manipulation that stay virtual. By painting them on canvas they reenter the world but without touching nature. These flowers represent a dualism - “it must be so beautiful that even if the flower is ruined we still want it”. Together with the beauty of the poppy follows its dark side, opium, which is also used for destruction. Heroine and other narcotics seduce people, kill them and finance wars with a force that equals the beauty of the flower.

Papaver variabilis 122. 30 x 120 cm

Papaver variabilis 146. 175 x 175 cm

Papaver variabilis 148. 100 x 100 cm

Papaver variabilis 156. 50 x 60 cm

onsdag den 1. juni 2016

Igår aftes talte jeg med en interesseret person om kunst. Hun havde taget nogle initiativer, hvoraf nogle var lykkedes. Jeg fortalte om en ide, jeg havde fået en dag, hvor jeg besøgte et sted og pludselig kunne se, hvor godt et af mine malerier ville passe der - - hvad gør man så? Dengang gjorde jeg ingenting, men så ved ingen, at der er en mulighed for at få et billede op der - - måske skulle jeg henvende mig alligevel - -


onsdag den 3. februar 2016

ASCEA 2015

Oktober 2015 rejste jeg via Venedig til Ascea. I Venedig udstillede jeg på IMAGO MUNDI, en samling skabt af Benetton, hvor indbudte kunstnere fra mange lande hver har malet et billede på 10 x 12 cm. Der var tusinder af malerier - -


Fra Venedig rejste jeg til Ascea, hvor jeg boede i november og december. Jeg var med på 3 udstillinger denne gang. "Concorso Tombola Napoletana" hvortil jeg malede "Il vecchio va in cita", derpå en præsentation af flere kunstnere, hvor jeg havde 3 malerier med - og fra 6.12. til 6.1. 2016 var jeg med på "Mostra D´Arte" arrangeret af "Elea Arte Club" i Ascea. Hertil fik jeg 6 malerier færdig - november blev en travl måned -



2015 Udstilling i Thisted, på Anneberg i Hillerød og I Ascea

Januar 2015 udstillede jeg sammen med Gerda Thune Andersen og Tine Kjølsen på Anneberg i Hillerød. Udstillingen med Artist´s Books åbnede på Bakkehuset i Valby, hvor jeg havde lejlighed til at se den. I februar udstillede jeg i Det Ny Kastet i Thisted sammen med 8 andre. Vi viste "Bedlam, normalitet og andre tvangstanker". Jeg viste serien "Guldalder, komprimeret" og "Face Packs".




Udstilling i St. Andreasberg og ophold i Italien

I efteråret 2014 deltog jeg i en udstilling i udstillingen "NATUR - MENCH" i St. Andreasberg i Harzen. Jeg kørte ned og afleverede maleriet "Das Wetter". Da det er 2 m langt viste det sig at være for kompliceret og ikke mindst altfor dyrt at sende, så jeg måtte køre ned og hente det igen.


Lige efter den tur afleverede jeg materiale til Svends Bibliotek, men nåede ikke at se udstillingen, da jeg rejste til Ascea i Syditalien. Der var jeg 2 måneder for at male til en kommende udstilling.

ARTIST`S BOOK

Udstillingsstedet Svends Bibliotek inviterede i 2014 kunstnere til at indsende deres Artist´s Books og lavede en interessant udstilling med disse. Jeg deltog med en lille bog om de forladte huse, man ser, når man kører overalt på landet.
Udstillingen blev en stor succes og Blev senere på året vist på Nivaagård samlingen. Januar 2015 blev den yderligere vist på Bakkehuset i Valby.







Wasted Memories






Dele af livet huskes som knyttet til specifikke lokaliteter. Gensyn med disse steder bekræfter livets perspektiv.
Når steder forfalder, føles det som en krænkelse af den personlige histories betydning.









onsdag den 20. januar 2016

2014 "PROCES"

2014 var også året, hvor jeg blev inviteret til at indsende et projekt til JORN LAB på Kunstcenter Silkeborg Bad i anledning af 100 året for Asger Jorns fødsel.
Min installation kom til at hedde "Proces"

“Proces” består af et bord med 3 malerier, hvert opdelt i et antal felter -
6 lodret A - F og 5 vandret 1 - 5
Bordets størrelse 77 x 190 cm

Ved at slå med en terning ud for de lodrette og de vandrette felter fjernes disse et af gangen. De lægges på maleri 2 i de tilsvarende felter og der opbygges et billede ved den tilfældige afdækning/tildækning af felter.

Vores hjerne vil skabe sammenhæng i de nye kombinationer,
den vil "modificere",
"en proces med ukendt forløb og resultat" - "en automatisk billedskaben"
hvor "det borteliminerede lever videre i arbejdet"
(Citater af Asger Jorn)

Malerier:
Et maleri af Asger Jorn.
Et af Asger Jorns franske lærer Fernand Leger.)
Et "dårligt" maleri af den type, Jorn brugte til at "modificere".