Atelierhusene har 80 års jubilæum 2023 og i den anledning åbner mange atelierer dørene til årets udstilling 10.9.23 kl 13 - 17
lørdag den 2. september 2023
Et curriculum
Curriculum
Vitae Bodil Brems, billedkunstner
Præliminæreksamen fra Glamsbjerg Fri- og Efterskole.
Mens
jeg gik der arbejdede jeg i ferierne med at plukke jordbær og på en lokal fabrik for
smelteost, Kavli.
Studentereksamen fra Vestfyns Gymnasium 1963.
I ferien arbejde på Fengers Konservesfabrik. Jeg har skrællet asparges, sorteret jordbær, sorteret ærter, sat kasser på bånd og pakket færdig konserves i kasser. Jeg har også prøvet at arbejde med at ompakke æggemel og lodde beholderne.
Jeg
startede med at studere fransk og engelsk på universitetet. Arbejdede imens i
en bagerforretning og siden i en guldsmedeforretning. Boede 2 år gratis mod at
hjælpe i huset hos to unge ingeniører, hvor hun var handicappet.
Tegneuddannelse på Glyptoteket hos Erling Frederiksen 1972-73.
1973 debut på Charlottenborgs Forårsudstilling og optagelse på Kunstakademiet i
København. Afgang 1979.
1979
- 81 Kunstpædagogisk Skole (senere Medieskolen) nu nedlagt.
På Kunstakademiet arbejdet med maleri, grafik, tegning, arkitektur, keramik og
foto, digital billedbehandling og videoredigering.
Siden 1973 deltaget i udstillinger og grafikbiennaler i ind- og udland.
I censurkomitéen ved Kunstnernes Efterårsudstilling 1976 og 77 og deltaget i
ophængningerne.
1978 - 79 valgt ind i arbejdsudvalget samme sted med deltagelse i ophængning af
udstillingerne, planlæggelse og disponering af kataloger.
1978
censor ved Charlottenborgs Forårsudstilling.
1978 lavet grafisk særtryk til Politiken (udsolgt).
1979 ”Sætstykker af en virkelighed” på Kastrupgaardsamlingen, repræsenteret
der. Deltog i oprettelse af foreningen “Danske Grafikere” og sad i bestyrelsen
til 1982.
1981 censor ved Kunstnernes Sommerudstilling i Tistrup i Vestjylland
(meritgivende udstilling).
I en periode i 1970´erne i bestyrelsen for Billedkunstnernes Forbund (BKF).
1977 var jeg en af 4 kunstnere, som stiftede udstillingsgruppen “Troldrosen”,
formand til 1987. Arrangerede udstillinger for gruppen på bl.a. Charlottenborg,
i Den Fries Udstillingsbygning og på Trapholt, (den midlertidige adresse i
Kolding). Medredaktør på 2 kataloger om gruppen.
Optaget i Kunstnersamfundet 1980.
1980 anmodet om at undervise i litografi og offset på Skolen for Brugskunst,
senere Danmarks Designskole, var der til 1985.
1985-92 ansat som assistent ved Farveteknisk Laboratorium på Kunstakademiet i
København.
1984 – 2005 ansat som adjunkt ved Forberedelseskursus i Albertslund, det
nuværende VUC Vestegnen.
1991 efteruddannet som underviser i design.
1993
– 94 ansat ved Gentofte HF.
Fik december 1992 en bolig i atelierhusene, bor stadig i bebyggelsen, i
bestyrelsen 1994 - 2003.
1993 og 94 censor ved HCU (Hvidovre Censurerede Udstilling).
Siden 1995 udstillet flere gange i Holland.
Udover det nævnte: holdt foredrag, undervist på aftenskole i Vedbæk og på
”Skolen for Billedkunst” i Valby, lavet illustration til novelle i Politiken,
illustreret bogen “Klassisk Ballet, trin for trin” af Else Knipschildt, lavet
plakat til Mødrehjælpen.
1996
præmieret på udstillingen MINI PRINT, Cadaques. Repræsenteret på Museo
Micromundi i Besalu, Spanien.
1996 udført et portræt, graveret i messing, indgik i et mindesmærke i form af
en søjl omhandlende et tidsrum, opsat ved Ostenfeldt Kollegiet i Lyngby.
1996 til ca 2005 grafik i kommission i Galleri F 15, Moss, Norge.
Siden 1998 udført farvesætning og udsmykningsopgaver til Vestegnens HF &
VUC. Serie på 8 malerier samt et stort maleri til institutionen. Til
udarbejdelse af disse tildelt ophold på Statens værksteder for Kunst og
Håndværk Gammel Dok Pakhus 1998. I forbindelse med farvesætning af
institutionen udført først 9 computerbearbejdede billeder til gangarealer
samt design af gulvbelægninger og i 2005 vægudsmykning bestående af 4 store prints.
2000 Ophold i Jyllands-Postens lejlighed i Berlin.
28.2 - 24.3. 2000 undervist i litografi på Kunstskolen i Nuuk. Dommer i sneskulptur
konkurrence i Nuuk.
2000 inviteret til at deltage i en nordisk udstilling “SUBROSA – blomsten i
nordisk samtidskunst”, Charlottenborg, København. 2001 Södertälje Konsthal, Sverige
og Amos Andersons Kunstmuseum, Helsinki, Det Ny Kastet Thisted.
2001
ide og deltagelse i projekt, SUBROSA invest, hvor jeg sammen med 8 andre
dekorerede keramik hos Kâhler Keramik i Næstved.
2001 – 2012 medlem af sammenslutningen PRO, udstillet årligt på Charlottenborg
2002 - 06.
Siden 2002 medlem af bestyrelsen. 2003 - 2012 sammen med Karen Kjaer Laursen
kurateret, tilrettelagt og inviteret kunstnere fra Europa/Tyrkiet som gæsteudstillere.
2001 og 2002 censor ved Kunstnernes Sommerudstilling, KS i Tistrup.
Deltog 2002 i ”Koge Kunst”, en anderledes kunstbog, udgivet med støtte fra
Billedkunstrådet hos Billesøe & Baltzer.
Underviste i litografi på Kunstskolen i Nuuk marts 2003 og april 2004.
November 2005 – 2006 ide og deltagelse med video ”Under the Skin” på udstillingen ”Content, the Handbag in Contemporary Art” på Kulturhuset i Stockholm, Borås Kunstmuseum og Sundswalls Museum, Sverige.
Oktober 2006 deltagelse i ”Looking for Jerry, manden som muse” på Silkeborg Bad og foråret 2007 på Kastrupgårdsamlingen med maleri- og lydprojektet ”Aspects of Jerry”.
2009 ideudvikling og deltagelse i EXILE på Kunst Center Silkeborg Bad og ophold på Fundacion Valparaiso, Spanien.
2010 ideudvikling og deltagelse i ”Bedlam – normalitet og andre tvangstanker” i Kunsthal Den Fries Bygning i København og CCCKlaipeda med maleprojekt ”Guldalder, komprimeret”. Udstillingen vist 2015 ”Det ny Kastet” Thisted.
2013 – 22 ophold på Refugium Wassard Elea, Italien.
2017 ideudvikling og deltagelse i ”Europati – det lykkelige Europa” på KunstCenter Silkeborg Bad.
med maleprojektet ”International nationalromantik, komprimeret" samt installationen ”Hovedbeklædninger inspireret af krig og udført som mode”, objekter og videoprojektion samt videoen ”Europæere”, 450 portrætfotos fra Europa.
2018 ideudvikling og deltagelse i ”Silence & Echo” på Janus - Vestjyllands Kunstmuseum, Tistrup med maleprojektet ”Echo of Flowers”.
2019 Tracks and traces on the skin of Europe”, Bechers Villa, Karlovy Vary, Tjekkiet.
2022 Retrospektiv udstilling på Gammelgaard, Herlev Kunst- og Kulturcenter.
2023 vundet Open Call på Kirsten Kjærs Museum, udstillet maleinstallationen ”Trækfugle”.
tirsdag den 15. august 2023
På udstillingen Trækfugle på Kirsten Kjærs Museum hænger 5 malerier fra serien Papaver variabilis side om side med 8 blomstermalerier af Kirsten Kjær.
Min begejstring for blomsterne ligner nok Kirsten Kjærs - selv om vi arbejder meget forskelligt - hendes billeder er meget enkle, mine er helt gennemmalede - vi har en dialog.
Kirsten Kjær har helt sikkert holdt meget af blomster. De var også en opmuntring for mig i Thy - så dejlige midt i alt det mørke.
En indbydelse til at deltage i SUBROSA - blomsten i nordisk samtidskunst inspirerede til serien Papaver variabilis. Udstillingen markerede 100 året for kvinders fik adgang til kunstakademiet i København. De måtte ikke deltage i samme undervisning som mændene og var ofte henvist til at male blomster.
Jeg besluttede mig for at lave en genmanipulation med en valmue som udgangspunkt. Et foto bearbejdes på computeren som en parallel til gartneren, der ændrer en virkelige blomst via en styret bestøvning.
De nye valmuer i ændrede former og farver bruges som forlæg til malerierne Papaver variabilis - de males på lærred - noget nyt er skabt og ingen planter berørt.
![]() |
Blomster af Kirsten Kjær og Bodil Brems |
![]() |
Blomster af Kirsten Kjær og Bodil Brems |
![]() |
Portræt - vind og træer - Thy med fjerne bjerge 1 og 2 |
![]() |
Følfod - vind - portræt af Kirsten Kjær |
Udstilling på Kirsten Kjærs Museum 8.5. - 24.9. 2023
Udstillingen Trækfugle er en del af Open Call i anledning af Kunsthistoriker Hanne Abildgaards Monografi Kirsten Kjær. Menneskemaler. 4 kunstnere vandt hver en udstilling på museet denne sommer.
“I sporet på Kirsten Kjær” Open Call efterår 2023
Kirsten Kjærs Museum udskrev i efteråret 2022 et Open
Call. Blandt de indsendte forslag valgte museet fire kunstnere til at skabe
udstillinger, der tager afsæt i Kirsten Kjærs liv og/ eller hendes ouvre - “I
sporet på Kirsten Kjær”.
Lørdag 5. august er der fernisering på TRO PÅ DEM SELV ! af Mette
Kit Jensen og Trækfugle af Bodil Brems.
15:00 15:20 15:40 16:00 16:30
Åbning af Open Call efterår 2023
Performance. Mette Kit Jensen laver performancen TRO PÅ DEM SELV ! Artist
Talk. Bodil Brems fortæller om sin udstilling Trækfugle
Vin/vand
- 18:30 Tango i Koncertsalen. Tango DJ: Bodil Brems. Forestilling og dans
TRO PÅ DEM SELV ! af Mette Kit Jensen består af en ruminstallation samt en performance, der
bliver fremført på åbningsdagen. Værket kredser om kvinder, som forlader
hjemegnen, ikke stifter familie, men forsøger at sprænge sociale rammer og
skabe sig nye muligheder.
Mette Kit Jensen skriver:
“Jeg tager udgangspunkt i min ugifte moster fra
Nordjylland, som rejste til København og blev syerske hos Yves Saint Laurent
på Strøget og i min egen rejse fra Københavns Vestegn til kunstakademiet i
Hamburg og videre ud i verden.
Værket handler om adgang til - og aftryk i verden i forskellige årtier og
relaterer sig således også til Kirsten Kjær, som - om nogen - dementerede
enhver forventning om kvinders opførsel.
Installationen der består af skulpturer i form af kæmpestore træknapper og et par sko med tekster under såler- ne, samt en rekonstruktion af min mosters hjemmelavede tekstværk, samler sig i en oplæsnings-performance på åbningsdagen - som også involverer publikum i, at hjælpe den kvindelige kunstner med at holde balancen.” Udstillingen har modtaget støtte fra Statens Kunstfond. http://mettekitjensen.dk/
I maleriudstillingen Trækfugle mødes Bodil
Brems med Kirsten Kjær gennem to temaer: Vinden i landskabet og blomsterne. Der
vil indgå værker fra begge i udstillingen.
Bodil Brems skriver:
“Egnen har få og små blomster. De giver en umiddelbar glæde, en mildhed
til det karrige landskab. De må have inspireret hende gennem opvæksten.
Vinden i Thy drejer træerne i uventede former - et
vindens portræt - den er en følgesvend, et livsvilkår og ople- ves ofte som
modvind. Den giver en sejhed, stædighed og energi, og præger mennesker, som den
præger træer - måske bliver man afhængig af modstand.
Trækfugle flyver ud og vender tilbage - længes ud og længes tilbage - lærer
modstanden, modvinden at kende, og bruger medvinden - Kirsten længtes ud og
længtes tilbage – det vækker genklang” https://bodilbrems.dk/
At invitere via OPEN CALL er et nyt tiltag for Kirsten Kjærs Museum; etableret i kraft af en øget opmærksomhed om male- ren Kirsten Kjær. I juni 2023 nyudkom en forskningsbaserede monografi “KIRSTEN KJÆR. MENNESKEMALER”, der er skrevet af kunsthistoriker mag. art. Hanne Abildgaard, udgivet hos Strandberg Publishing og finansieret af 15. Juni Fonden. At den hidtil oversete maler Kirsten Kjær hermed indskrives i kunsthistorien er intet mindre end et kvantespring for både Kjær og hendes museum. Bogen er dog også et vægtigt bidrag til synliggørelsen af generationers oversete kvindelige kunstnere samt direkte anledning til det tematiske omdrejningspunkt: “I sporet på Kirsten Kjær”.
mandag den 27. marts 2023
Ved Floden. Retrospektiv udstilling på Gammelgaard, Herlev 2022
Tidssammenfald 25 og Tidssammenfald 32 Læsøbileder: Lys og Landskab med træer foto: Frida Gregersen
Fra Forstæderne og Speaker - Tidssammenfald 5 og 4 110 x 75 1996 foto: Frida Gregersen
søndag den 26. marts 2023
Ved Floden. Retrospektiv udstilling på Gammelgard, Herlev 12. marts - 22. maj 2022
International nationalromantik, komprimeret og Guldalder, komprimeret Ny Lade
Guldalder, komprimeret og Evige Mure - Flash Back Athens foto Finn Ørstrup